EPEX teknologi

Perfekte sejl til perfekt sejlads

Kunsten at fremstille det perfekte sejl afhænger af tre vigtige faktorer. Design, materialer og processen.
Hos Elvstrøm Sails bliver hvert eneste sejl designet i huset i Aabenraa ved hjælp af den nyeste software. Men selv med den nyeste og mest præcise software er transformationen af alle de små detaljer fra computer til den virkelige verden altid en kritisk opgave. Takket være EPEX teknologien er virkeliggørelsen af de tekniske specifikationer blevet optimeret til et så højt niveau, at det nu lader sig gøre at udelukke små forskelle og variationer i fremstillingsprocessen og materialer stort set 100 procent.

Resultatet er et sejl, der til fulde opfylder alle dine individuelle krav og specifikationer.

Perfekte materialer til perfekte sejl

Efter mange års erfaring med produktudvikling er det lykkedes for Elvstrøm Sails at perfektionere fremstillingsprocessen af høj-kvalitets membraner til vores sejl. Det nødvendige udstyr til at lægge lægge de højtydende fibre korrekt og til at aktivere de specielle klæbematerialer og lim er monteret på det store vakuum-bord. Omdrejningspunktet i hele EPEX-processen er det store bord, hvor de enkelte lag i membransejlet limes sammen, og hvor de enkelte fibre med ekstrem nøjagtighed lægges så hver enkelt fiber krydser på den helt rigtige måde. Dette sker under stort tryk, hvor vi er i stand til at skabe et nærmest fuldstændigt vakuum i hele sejlets flade.

En ny og banebrydende teknik der ikke er set før i forbindelse med sejlproduktion. På grund af det næsten fuldstændige vakuum i hele sejlets flade er vi i stand til at kontrollere de enkelte membraners position helt nøjagtigt. På den måde opnås et 100 procent homogent sejllaminat. Og resultatet er et membransejl med egenskaber, man ikke tidligere anede kunne opnås -EPEX.

Elementerne under kontrol

Aktivering og hærdning udgør en samlet proces under fuld kontrol.

Vakuum

EPEX processen holder sejlet i præcis den ønskede position takket være den fulde kontrol over det nødvendige vakuum. Computer-kontrollerede maskiner positionerer komplekse rækker af fibre med mikroskopisk præcision. Det sker inden for nogle meget snævre marginer for tolerance, der gør, at koncentrationen af fiberrækker kan sikres præcis dér, hvor belastningen af sejlet er størst. Yderligere forstærkninger er i vid udstrækning ikke nødvendige.

Lim

Kvaliteten af et sejls laminat er afgørende for sejlets livslængde og karakteristika. I modsætning til hidtil kendte laminationsprocesser bruger vi i EPEX processen kun lim dér, hvor det er nødvendigt. På materialernes kontaktflader. Resultatet er en yderst homogen struktur, der minder mere om en sammenføjning end om en limning.

Varme

De forskellige lag bliver laminerede ved hjælp af varme. Ultra korte infrarøde stråler trænger igennem membranerne. Vakuum-processen, som Elvstrøm Sails har udviklet, forhindrer at fibrene og de underliggende lag krymper, og belønningen er den helt exceptionelle formstabilitet i alle EPEX membran-sejl. 

Tryk

Modsat andre membransejl bliver EPEX sejl laminerede og hærdede under vakuum. Kun på denne måde er det muligt at opnå det konstante høje kompressionsniveau hele vejen gennem fremstillingsprocessen. I et EPEX laminat bliver alle fibrene samlet optimalt mellem de omgivende flader og krydset med milimeters præcision med de over- og underliggende fibre i det næste lag.

 

 

 

EPEX Vacuum

ELVSTROMSAILS_EPEX_2

ELVSTROMSAILS_EPEX_3

ELVSTROMSAILS_EPEX_Heat