Nyheder

Nyt, kendt ansigt hos Elvstrøm Sails

Det er ikke første gang Peter Westfal træder ind ad døren på loftet i Aabenraa. Efter en årrække som sælger hos North Sails, flere års erfaring fra Nordic Mast, og senest som partner i FurlerBoom, arbejder Peter nu med After-Sales hos Elvstrøm Sails

i Aabenraa og med salg og rådgivning i Syd Danmark. ”Jeg er glad for at være tilbage i Elvstrøm Sails regi. Der sker rigtig meget spændende her, og jeg glæder mig til at bidrage til den yderligere styrkelse af Elvstrøm Sails position på markedet,” fortæller Peter som allerede har godt fat i After-Sales området.

”Med mere end 20 års erfaring fra branchen, endda helt specifikt med sejl og trim, samt timevis af egen erfaring på en bred vifte af kapsejladsbaner, kender Peter spillets regler. Og kan på den måde hurtigt sætte sig i kundens sted. Og det er jo der, der det hele starter”, fortæller Niels Bjerregaard, CEO Elvstrøm Sails, som tilføjer ”Jeg er utroligt glad for at have fået Peter med på holdet. Peters mange års erfaring, holdning til kundeservice og behagelige personlighed, er et fantastisk bidrag til vores team”.  

Elvstrøm Sails byder Peter varmt velkommen.


Peter kan kontaktes på:

T: 7362 4825

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.