Nyheder

Elvstrøm Sails støtter op om Race for Oceans 2021

Vi støtter op om den gode sag og ildsjælene bag Race for Oceans Foundation, der sætter fokus på Verdensmål 14 - Livet i havet, herunder den stigende plastikforurening med blandt beach-clean-up langs den danske kystlinje.

Vi har syet poser af overskydende sejldug – rester -  som Race for Oceans Foundation kan bruge til at samle plastaffald i. Og naturligvis bruge igen og igen.

"Det betyder meget for os, at Elvstrøm vælger at bakke op om vores aktiviteter. Vi vil gerne reducere vores brug af single-use plastikposer i forbindelse med opsamling af havplast og på den måde bidrage til at være en del af løsningen", siger Signe Simonsen, initiativtager til Race for Oceans Foundation.

Om Race for Oceans Foundation

I 2019 afholdtes den 1. Race for Oceans Stafet - en 10 dages sportsevent fra tyske Sylt og op til Skagen over 10 dage med en rute på 456 km. Eventen blev gentaget i 2020 og i september modtog Race for Oceans Verdensmålsprisen i kategorien "Ildsjæle".
Race for Oceans Foundation er en almennyttig forening bygget på frivillighed og en stærk samarbejdsstruktur med organisationer og virksomheder, som ønsker at sætte fokus på Verdensmål 14 - livet i havet.

Foreningens intention er, at Race for Oceans aktiviteterne skal inkludere så mange forskellige mennesker som muligt og skabe et fællesskab for mennesker med passion for havet og dets beboere, og være med til at igangsætte forbedringer af fx havmiljøet ved at rydde op i mængden af havplast.

Giv et nap med

Hvis du vil vide mere så smut en tur forbi deres Facebook eller Instagram side, eller besøg Race for Ocean hjemmeside og Race for Oceans Stafetten 2021 finder sted fra torsdag 29. juli til lørdag 7. august.

I weekenden 19.-20 juni 2021 var der beach clean-up på Amager Strandpark, hvor i alt 67 kg plast blev samlet sammen af de engagerede deltagere i hovedstaden.

Tak for jeres indsats!

 

67 kilo plast indsamlet til Race for Ocean