Bronze i H-Båds VM

70 både dystede i fra 13-24. juli 2015 om om verdensmesterskabet for H-både, herunder 15 danske besætninger. Stævnet fandt sted i Italien på Gardasøen, og den 44-årige Claus Høj Jensen fra Holbæk Sejlklub kom med sine gaster Frederik Dahl Hansen og Jacob Guhle øverst på podiet.
Høj Jensen og besætningen på H-båden ’Good speed’ forsvarede dermed VM-titlen fra sidste år.
Flot 3. plads til dansk båd
Claus Hougaard med gasterne Morten Hougaard og Henrik Knude Larsen fra Sejlklubben Neptun Vejle kom ind på en flot 3. plads og sikrede sig dermed en velfortjent bronzemedalje.
Morten, Henrik og Claus - Team DEN 569 fortæller efter deres hjemkomst: "Et fedt VM på Gardasøen og en sommerferie er slut. Det tog nogle dage før armene faldt ned igen.
Vores arbejde med rig og sejl er ved at bære frugt. Vi har nu arbejdet i 4 år med at komme her til. Vi har haft en god dialog med Elvstrøm Sails om de ændringer, som vi har ønsket og de har været meget hjælpsomme med at lave små tilrettelser. Vore rig trim er der brugt rigtig meget tid på og vi fører logbog efter hver tur på vandet, så vi skaber vores egen database med måltal og resultater.
Elvstrøm Sails rocks!
Vi har skabt en god stemning på båden, så når vi møder modstand ved eksempelvis en uheldig start har vi evnen til at sejle os op igen. Der er stadig ting som vi skal teste og arbejde med, men dejligt når man får gode resultater på vejen."
FAKTA OM H-BÅDE
’H’ står for Hestia
H-båden er Danmarks mest udbredte klassebåd. Båden blev oprindeligt designet af finnen Hans Groop i 1967, men det var i 1971, da Paul Elvstrøm foretog ændringer af designet, at bådtypen blev populær til kapsejlads. H’et i H-båd står for Hestia, arnens gudinde og familiens beskytter i den græske mytologi.
Kilde: www.h-hoat.dk