Hop direkte til indhold

En forpligtelse

EKKO er vores tiltag hos Elvstrøm Sails i forhold til at sikre fremtidens bæredygtige tilgang til sejlproduktion. Og med vores baggrund er det den eneste, naturlige respons.

Materialer

I forhold til bæredygtighed er det første og helt store skridt at sikre en større andel af genbrugte materialer i vores sejlproduktion. Det er et konstant punkt på vores dagsorden at opsøge nye muligheder for at finde materialer og sejlduge af genanvendte materialer. Materialer er i det hele taget en stor og afgørende del af hele vores forretning, og derfor er det et vigtigt område at undersøge fast.

Udledning

Vi er midt i et stort samarbejde med Dansk Industri, hvor vi er ved at få beregnet vores CO2-udledning gennem DI's program,"Klimaklar". Arbejdet med Klimaklar skal give os en bedre forståelse af vores aktuelle udledning og hvorledes vi kan reducere vores udledning og optimere vores produktion.