Hop direkte til indhold

Til ethvert sejl er der utallige forskellige kombinationer man kan vælge, når det kommer til materialer, materialets styrke, sejlets design og størrelse samt selvfølgelig sejlmagerteknikker.

At finde den optimale kombination kræver mange års erfaring og sammenlignende know-how. Med 70 års erfaringer i bagagen kan du være sikker på, at vi kan ramme den ideelle kombination for dig.

Rigplan

Intet design uden mål! Hver eneste designproces begynder for os med en opmåling af riggen. Vores sejldesignere hos Elvstrøm Sails anvender derefter disse data til at skabe en præcis, tredimensionel computermodel af rig og sejl. Modellen betyder, at man kan tilpasse sejlets design perfekt til riggens geometri.

Det er også her, at et meget bredt kendskab til bådtyper er vigtigt, og af samme grund er alle vores designere særdeles aktive sejlere i en lang række forskellige bådklasser og -typer.

Opmåling

Vore designere er alle aktive sejlere med stor indsigt i moderne rigning og sammensat med vores store database med konfigurationer og løsninger for omkring 10.000 forskellige både med forskellige rigge, har vi optimale muligheder for at designe dit sejl.

Opmåling og design sker i tæt samarbejde med vores netværk af Elvstrøm SailPoints, hvorfor vi altid har mulighed for at få netop din båd og konfiguration målt op til dine nye sejl.

DSCF9176

FSI-analyse

FSI eller Fluid Structure Interaction er en videnskabelig simulationsmodel til at optimere sejldesigns og naturligvis det færdige produkt. Analysemodellerne er samlet over en lang årrække og testes løbende i eksperimenter i fuld skala.

Metoden bruges ofte i superyachts og grand prix racing. Metoden er især et must, når vi laver specialprojekter, og er et godt sted at sikre data til design og setup af båden.

Design2023 2Web

Simulationer

Enhver strukturel analyse begynder ved at sejlet bliver udsat for vindens kræfter. I simulerede modeller som vores kan vi teste bådens karakteristikker og sejlenes grundtrim - en simulation, der sikrer en stor mængde data, som designeren derefter bruger til at fintune sejlets form.

I min optik er FSI et fantastisk værktøj i sejlmageri til at skabe dybdegående viden om sejlets form, trykfordeling og meget, meget mere. For os som designere er det blevet et afgørende værktøj til at designe det optimale.

Som professionel sejler har jeg brugt utallige timer på at definere hvilken måde, vi gerne vil sejle båden på - og på at kombinere det med bådens og riggens karakteristikker. Den viden ville føre én videre til at diskutere sejlets form med designeren, som igen får sat en form på vores ønsker.

Det er en måde at arbejde på, som kan give den afgørende fordel!

Jesper Bank, dobbelt OL-guldvinder

Følg Elvstrøm Sails på...

Elvstrom Seiltur1 Eksp1 14