Hop direkte til indhold

Elvstrøm Sails er partner på den nye YouTube-kanal Vind i Sejlene, hvor Felix Smith og Anders Mundelin er taget i sejlerskole - blandt andet med vores Key Account, Thomas Nathan.

Programmet har netop haft premiere, og over de næste uger følger en lang række afsnit, hvor Felix og Anders tager turen fra at springe ud i sejlads som novicer til gradvist at øge niveauet og gå undersøgende til deres nye verden på vandet. Helt novice er Felix Smith ikke, for hans interesse blev først vakt til live i Discovery-serien "Over Atlanten", hvor han sammen med en stribe danske kendisser gennemførte et Atlanterhavskryds.


Anders Mundelin og Felix Smith har kastet sig ud i en ny udfordring med Vind i Sejlene, der er en ny programserie på YouTube med alt om sejlads. Startskuddet har lige lydt til den 21 programmer lange første sæson. Foto: Vind i Sejlene
I sejlerskole

Nu er tiden inde til at få læringen fra den tur slået helt på plads, og derfor stævner d'herrer Smith og Mundelin nu ud for at lære tips og tricks under kyndig opbakning fra blandt andet Elvstrøm Sails.

Programrækken tæller i denne første sæson 21 afsnit, som byder på alt fra vindvinkler, sejlnørderi og trim til sikkerhed og manøvrering.

Du kan fange de første afsnit her!

VIS19201080 (1)